Demokrati skal genopfindes af hver generation. Det er ikke noget, vi kan eller skal pådutte de næste generationer, men noget de skal tage til sig og selv gøre til deres. Vi har på tværs af partiskel et fælles ansvar for at sikre, at den viden bliver givet videre.

Folkeskolen har som et af sine grundlæggende formål at forberede eleverne til deltagelse i og med ansvar for samfundet og folkestyret. Men i det arbejde må den demokratiske dannelse ikke degraderes til en floskel i skåltalerne eller forveksles med kun at bestå af teoretisk viden om demokrati og demokratiske institutioner. Den enkelte elev skal også forstå forudsætningerne for et frit og demokratisk samfund og mærke, hvad det vil sige at handle demokratisk.

Demokratisk dannelse handler basalt set om at vide, ville og kunne.

At vide er indsigt, kundskaber og den dannelse, der overleveres i uddannelsessystemet fra én generation til den næste. Dannelsen opstår i den enkelte elevs slagsmål med de mange informationer, man får igennem. Det er dét, at man arbejder med, forstår og erkender de ting, som gør den enkelte elev i stand til at agere som en dannet person i samfundet.

At ville er at erkende, at demokratiet er den styreform, der bedst sikrer borgernes frihed og rettigheder. Selvom for eksempel ytringsfrihed og en åben debat kan være besværlig, så er alternativet værre. Selvom man er uenig med andre, må man respektere deres ret til at have deres holdninger og synspunkter.

At kunne handler om at have selvtillid og integritet og deltage aktivt i samfundet.

Men for at børn og unge skal vide, ville og kunne, så kræver det, at den demokratiske dannelse er en del af skolens hverdag. Vores børn går i skole, fordi vi ønsker, at de skal være frie og lige i muligheden for at forme deres eget liv - og her er demokratiske kundskaber lige så grundlæggende som at kunne stave og dividere.

Hvis unge ikke forstår, hvordan rammerne for vores samfund skabes, eller ikke kan se sig selv som deltagere i den demokratiske proces, er de heller ikke med til at træffe et valg om, hvor de ønsker, at vores samfund skal bevæge sig hen. Dermed overlader de beslutningerne om verdens gang og deres eget liv til andre. Den demokratiske dannelse sikrer frie individer, der er klar til at tage ansvar for og deltage i samfundet. Unges demokratiske dannelse er derfor en af de vigtigste opgaver for vores uddannelsessystem, og der er behov for, at vi aktivt har fokus på at sikre, at den opgave bliver løst.

2017 står i valgets tegn. Der har netop været holdt kommunal-og regionrådsvalg i Danmark, men allerede ved årets begyndelse rasede valgfeberen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev den 15. januar Skolevalg 2017, og dagen efter gik tusindvis af elever fra 8. -10. klasse i gang med at sætte sig ind i 20 politiske mærkesager - lige fra permanent grænsekontrol til gratis psykologhjælp til unge - for derefter selv at tage politisk stilling.

35.000 elever mødte og diskuterede de mange mærkesager med aktive unge fra ungdomspartierne, der i de sidste fire dage op til valget sendte mere end 1000 frivillige unge debattører ud i landet for at afvikle i alt 330 debatter.

Den 2. februar kulminerede det hele med et autentisk prøvevalg på 670 skoler over hele Danmark, hvor 63.000 elever for første gang satte deres kryds. Lidt højstemt kan man sige, at Skolevalg 2017 er en demokratisk dannelsestriumf i en tid, hvor demokratiet ellers på mange måder er udfordret.

De unge elever udfoldede deres viden, og de satte deres vilje og lyst til at debattere i demokratiets navn i spil. Det var opløftende og befriende at være vidne til.

Københavns Universitet har undersøgt effekten af skolevalget både i 2015 og 2017, og den foreløbige rapport bekræfter de mange demokratiske gevinster.

Samlet set viser evalueringen af elevernes politiske selvtillid, at skolevalget har gjort en forskel. Skolevalget styrker elevernes tro på egne evner og muligheder som deltagende borgere i samfundet.

Eleverne erklærer sig efter skolevalget også mere enige i, at de har indflydelse på Folketingets og regeringens beslutninger, samt at de i stigende grad er klar til at deltage i politiske diskussioner med venner og familie.

Troen på eget demokratisk værd, politisk selvtillid og aktiv stillingtagen er netop, hvad Skolevalg kan tilføre folkeskolen.

Gennem Skolevalg får eleverne erfaring med at omsætte viden og fakta om de politiske partier og Danmarks demokratiske institutioner til aktive demokratiske handlinger som at tage politisk stilling, blande sig i samfundsdebatten og ikke mindst give sin stemme til kende, når der er valg.

Forskningen fra Københavns Universitet viser også, at de flere end 300 debatter, hvor eleverne mødte politisk aktive unge, har haften positiv effekt og givet eleverne mere tiltro til, at politikerne ikke med vilje lover mere, end de kan holde.

Ligeledes er der færre elever, der efter skolevalget vurderer, at politikerne tager for lidt hensyn til deres meninger.

At mødet mødet mellem de politisk aktive unge og skoleeleverne medvirker til en fornyet tro på folkestyret og mindsker politikerleden, tjener også som et eksempel på, hvorfor vi konstant skal arbejde på at mindske afstanden mellem folkevalgte og borgere.

Skolevalg er et godt eksempel på, at vi i folkeskolen kan skabe et frugtbart møde mellem viden, kundskaber, debat og reel handling, som er med til at sikre den demokratiske dannelse og opbakning til demokratiet hos den enkelte elev.

Derfor glæder vi os også over, at vi allerede nu har en politisk aftale om, at skolevalget fortsætter de kommende år - men vi er dog ikke i mål med at sikre den demokratiske dannelse i uddannelsessystemet.

For det første er det vigtigt, at endnu flere skoler kommer med i skolevalget.

Det er frivilligt for skolerne at deltage, men vi håber, at de gode resultater fra de første skolevalg vil få endnu flere skoler til at deltage, og vi kan kun opfordre skoleledere, samfundsfagslærere og kommunale skolefolk til at bruge skolevalget som en løftestang for arbejdet med den demokratiske dannelse.

Undervisningsministeriet arbejder netop nu med Dansk Ungdoms Fællesråd som partner på en temauge om demokrati og medborgerskab. Temaugen skal på tværs af folkeskole og ungdomsuddannelser sætte demokrati og dannelse på skoleskemaet. Her vil vi også inddrage nogle af de gode erfaringer fra skolevalget, når vi skal nå ud til endnu flere unge fra endnu flere aldersgrupper.

Demokrati skal genopfindes af hver generation. Det er ikke noget, vi kan eller skal pådutte de næste generationer, men noget de skal tage til sig og selv gøre til deres. Derfor er det vigtigt, at de unge har en solid viden om demokrati.

Vi har på tværs af partiskel et fælles ansvar for at sikre, at den viden bliver givet videre.

Vi bilder os ikke ind, at den demokratiske dannelse er sikret med en temauge eller et treugersforløb som skolevalget hvert andet år. Den demokratiske dannelse og forberedelsen af den enkelte elev som aktiv deltager i samfundet og folkestyret skal finde sted hver eneste dag i folkeskolen. Kun ved at have en folkeskole, som er gennemsyret af demokratiske værdier om frihed og folkestyre i alt, hvad vi laver, kan vi sikre, at også fremtidige generationer tror på og deltager i demokratiet.

Vores børn går i skole, fordi vi ønsker, at de skal være frie og lige i muligheden for at forme deres eget liv.