Det talte ord gælder

Kære alle sammen

Jeg er meget glad for at være her i dag – og tale til jer, sådan ansigt til ansigt.

Som jeg ser det heroppefra lige nu, så er der to ting, der udfordrer mig:

Det ene er, at jeg står imellem jer og jeres frokost.

Den anden er, at mange af jer nok forventer, at jeg kommer her til Nyborg med en kæberasler og en opsang.

Udfordring ét er der en helt konkret løsning på: For der er, forstår jeg, frokost om 30 minutter.

Den anden udfordring må jeg lære at leve med – det hører med til at være politiker.

---

Men jeg vil gerne begynde med at rose jer.

Rose jer for velfungerende hverdage rundt omkring på skoler, jeg har besøgt i løbet af det år, jeg efterhånden har været minister.

Lige da jeg var tiltrådt, besøgte jeg Syvstjerneskolen i Værløse. Og her talte jeg blandt andet med Mette Frederiksen.

… Og nej, det var ikke DEN Mette Frederiksen, men en engageret lærer, som brændte for at undervise.

Mette og hendes kolleger fortalte, at de oplever at få opbakning fra deres skoleleder og forvaltningen i kommunen. Og det gav dem ro til at sætte deres eget præg på undervisningen.

Sådan et samspil mellem forvaltning, skoleledelse og underviserne – det er nærmest forbilledligt. Den gensidige tillid til hinanden, giver en enorm frihed.

Og det giver også en ro. Ro til at skabe den gode undervisning – til gavn for alle elever. Det giver motiverede lærere og pædagoger, som kan koncentrere sig om kerneopgaven uden unødvendige benspænd eller modeluner.

Og det er ikke kun i Værløse, jeg har oplevet et velfungerende samarbejde. Mange andre skoler i forskellige kommuner kan på hver deres måde berette om, at forvaltningen giver den støtte og er den sparringspartner, som de har brug for.

Alle disse gode eksempler er også et resultat af jeres indsats og jeres gode ledelsesmæssige dømmekraft.

---

Og nu vi er ved ledelse.

I har valgt, at temaet for jeres årsmøde er ”Ledelse der rykker.”

Og jeg ved jo godt, hvad I mener med det.

Men jeg vil nu alligevel tillade mig at være lidt flabet og vende det på hovedet og sige:

”Ledelse, der giver ro.”

For hvorfor skal vi hele tiden rykke os? Eller finde på noget nyt?

Gavner det skolen? Gavner det eleverne? Skal vi altid tænke ud af boksen? Hvad med at undersøge og arbejde med det, der er INDENI boksen. I hvert fald for en tid, så vi kan nå at fordøje hvert enkelt ryk – før der kommer et nyt.

Skolerne – skolelederne og lærerne – må aldrig føle, at de drukner i redskaber og uoverskuelige krav eller projekter, der ikke styrker kerneopgaven.

Og her må jeg jo også gribe i egen barm. For vi er heller ikke perfekte inde på Christiansborg.

Derfor har vi også sammen i forligskredsen bag reformen taget initiativ til at reducere antallet af bindende mål i folkeskolen. Fælles Mål bliver lettere for lærerne at bruge, samtidig med, at vi fastholder de faglige ambitioner for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen.

For vi måtte erkende, at det i implementeringen af reformen ikke gik efter hensigten med Fælles Mål. Når noget ikke virker, men i stedet spænder ben for både lærere og elever, har vi pligt til at lytte og lave det om. Og det gør vi nu.

Vi har også fra ministeriets side taget initiativ til at modernisere og forenkle læringsportalen EMU, så den bliver mere overskuelig og brugbar. Den skal være et værktøj, der hjælper lærerne i deres arbejde med at undervise. EMU’en skal være et serviceorgan for skolerne – ikke støj på linjen.

Som børne- og kulturchefer spiller I en særlig vigtig rolle i forhold til at sikre, at skoleområdet fortsat prioriteres lokalt. Ansvaret for folkeskolens udvikling ligger også på jeres skrivebord.

Man skal se på det, man leder – og man skal vide, hvornår man ikke skal blande sig og i stedet træde et skridt tilbage og have tillid til de professionelle på skolerne. Det er en særlig vigtig – og vanskelig – opgave ved det at lede: at give plads til den, man leder.

Det er ikke altid en let opgave – det med ikke at blande sig eller ville regulere – det kender jeg godt!

Men jeg ved også – efter at have haft en mangfoldighed af ledelsesopgaver – at der overraskende nok – ofte er én eller flere, der har et bedre bud på opgavens løsning end én selv.

---

Som I ved, er de nye resultater fra følgeforskningen netop blevet offentliggjort. Og af dem kan vi se, at størstedelen af skolelederne oplever, at der er et godt samarbejde mellem skolerne og forvaltningen.

Næsten 2 ud af 3 skoleledere vurderer, at de i høj grad eller i meget høj grad har fået tilstrækkelig støtte fra kommunen i forbindelse med implementeringen af reformen. Det er glædeligt.

Men der er også hår i suppen. For skolerne oplever også at være udfordret af den kommunale styring. Omkring en tredjedel af skolelederne vurderer, at den kommunale regulering i høj eller meget høj grad ligger ud over de nationale krav og mål.

Jeg hører samtidigt fra skolerne, at de oplever at kommunerne løbende sætter initiativer og projekter i gang, der tager tid fra kerneopgaven.

Det skal vi tage alvorligt! Hvis ikke projekterne giver mening for lærerne, så kan vi være sikre på, at de heller ikke giver mening for eleverne.

Der har for eksempel været mange kommunale projekter om synlig læring og læringsmålsstyret undervisning. Det kan også være relevant, men man skal huske, at det ”bare” er en metode.

Vi skal passe på med, at projekt-iveren ikke fører os for langt væk fra undervisning i fagene.

Det kan godt være, at der er nogen, der kalder det gammeldags eller hånligt benævner det som ”røv-til-sæde-undervisning”. Men så kald mig gammeldags. For jeg mener, at de dybe kundskaber, faglighed og dannelse er det, der bør bære vores folkeskole. Det er det, der skaber myndige borgere, der bliver i stand til at tænke selvstændigt – og derved gentænke samfundet på ny.

---

For mig består den gode skole af tre afgørende elementer:

ET: Eleverne skal blive dygtige og trives.

TO: Skolelederne og deres fokus på at skabe et godt arbejdsliv for lærere og pædagoger.

OG TRE: at der er en god ansvarsfordeling mellem skolen og forældrene.

Alt andet er mindre vigtigt. Og jeg mener, det bør være pejlemærket for alle os, der arbejder med skolen.

Jeres rolle er jo at sætte rammerne og være sparringspartnere. I befinder jer oppe i helikopteren og kender en kommunes samlede faglige ambitioner. Det overblik skal I bruge.

Også når I kan se, at en udvikling går den forkerte vej på en skole. I skal servicere skolelederne, men også holde dem op på resultaterne. Og I skal hele tiden huske på det vigtigste, når vi taler om den gode skole: Eleverne.

---

Jeg vil gerne blive lidt ved folkeskolereformen. For jeg ved, at I har lagt et stort arbejde i at implementere den igennem de sidste tre år.

Men hvordan går det egentlig?

Der er tre overordnede målsætninger med reformen:

For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver dygtigere.

For det andet skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Og for det tredje skal tilliden og trivslen i folkeskolen styrkes med blandt andet respekt for professionel viden og praksis.

For at opfylde disse – meget ambitiøse mål – blev reformen født med nogle elementer, som I jo kender bedre end de fleste:

To af dem er bevægelse og Åben Skole.

Følgeforskningen viser, at bevægelse bredt set bliver brugt i undervisningen, og at det kan være med til at styrke elevernes faglige indlæring. Jeg oplever også, at eleverne selv efterspørger bevægelse i løbet af skoledagen.

Som jeg ser det, så er motion og bevægelse et godt element at inddrage i undervisningen – og skolerne kan med fordel arbejde mere systematisk med det.

Når det handler om Åben Skole, peger resultaterne fra følgeforskningen på, at det er et af de elementer i reformen, hvor der fortsat er et stykke vej, før vi er i mål.

Så her er der plads til forbedring, og mulighederne er jo mange:

En fra den lokale bank kan komme og forklare eleverne, hvordan man holder styr på sin privatøkonomi.

Eller en klasse kan besøge byens tømrerfirma og opleve og prøve, hvordan det er at arbejde som tømrer.

---

Det ER jo stadig en ung reform, og vi er ikke i mål endnu.

Og nu er folkeskolen jo heller ikke kun reformen. Skolen skal først og fremmest give kundskaber og dannelse til børnene.

Vi er her for borgernes skyld, og det skal vi hver dag have for øje.

Et væsentligt element i at give borgerne en god service, er også at give dem et frit valg. Derfor er jeg også meget glad for det frie skolevalg. For det er forældrene, der ved bedst, hvilken skole der passer til netop deres barn.

En undersøgelse viser, at mange forældre ikke kender til mulighederne med frit skolevalg. Og det er rigtig ærgerligt – for det er jo ikke vores opgave at vælge for borgerne.

Her har I også en opgave i forvaltningerne – med at udbrede kendskabet til det frie skolevalg.

---

Men nu jeg er ved reformer – så vil jeg også meget gerne lige nævne reformen af det forberedende uddannelsesområde.

Det er en stærk reform, som kommer til at styrke indsatsen for de unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Og den indsats – den styrkes bedst ved netop at give jer i kommunerne et langt større ansvar for DE unge, der ikke tager den direkte vej til uddannelse og beskæftigelse.

Blandt andet skal en kommunal ungeindsats sikre, at den unge får en sammenhængende indsats.

Og den nye Forberedende Grunduddannelse bliver en tilføjelse til den kommunale værktøjskasse – og er tænkt som en hovedvej mod at gøre den unge parat til uddannelse eller beskæftigelse.

Den nye uddannelse har første skoledag i august 2019. Så vi har tilstrækkelig tid til at sørge for, at implementeringsprocessen kan forløbe godt. For vi skal jo ikke smide barnet ud med badevandet i overgangen til det nye. Jeg glæder mig meget til et tæt samarbejde med jer om denne proces.

---

Og nu er jeg ved at nå til vejs ende. Og I er rykket cirka et kvarter tættere på frokosten.

Men inden I valfarter mod buffeten, så ved jeg, at jeres formand, Jan Henriksen, vil stille mig et par spørgsmål – og det ser jeg meget frem til.

Tak fordi I lyttede – og rigtig godt årsmøde.