Kære alle sammen.

Tak for invitationen til jeres kongres.

Se, rundt om i Danmark, ja i hele verden, er der er mange, der drømmer om at få deres portræt på forsiden af et trendsættende magasin.

Vi Unge

Euroman

Vouge

Time Magazine...

Til det vil jeg bare sige: Så skulle I prøve at være på forsiden af Folkeskolen! Og det endda klædt ud som selveste symbolet på frihed, ligeret og demokrati.

Wow.

Det var altså en vild oplevelse, mine damer og herrer. Og jeg må sige, at det gav mig endnu mere blod på tanden til at kæmpe for en god skole – folkets skole!

Lige siden jeg tiltrådte som undervisningsminister – for snart et år siden – har jeg haft tre ord med mig på min indre tavle, nemlig:

Frihed

Kundskaber

Og civilsamfund.

Det er jo ord, der ikke er jer fremmede. I har dem nok også på jeres tavle hver dag ude på skolerne, inde i klasselokalerne.

Her, lige inden jeg kom på talerstolen, har I debatteret det gode lærerarbejdsliv:

Hvad er det gode ved at være lærer?

Og hvordan kan vi arbejde for et godt arbejdsliv?

Det er helt centralt, at I har et godt arbejdsliv. At I har den frihed og nyder den respekt, som er nødvendig. At der ikke bliver spændt ben for jeres arbejde med kerneopgaven, med eleverne.

Jeg vender tilbage til det med jeres arbejdsliv.

Først vil jeg gerne dykke mere ned i det der lidt højtflyvende begreb FRIHED. For hvad er det egentlig, og hvorfor er det vigtigt?

Skolen er ikke systemets skole. Eller politikernes skole. Skolen er folkets skole. Det skal i endnu højere grad end i dag være tydeligt i hverdagen.

I har verdens vigtigste job. Og det job består i at skabe trygge og fagligt stærke rammer for vores børn. Og selvfølgelig fylde dem med kundskaber, færdigheder, kompetencer og dannelse.

For at I kan udføre det job, skal I vises tillid. Vi skal have tillid til, at den professionelle lærer kan tilrettelægge og gennemføre en god undervisning for eleverne. En undervisning, der ikke udsættes for unødig detailregulering og tjeklister.

Skolen skal i det hele taget have øgede frihedsgrader fra statslige og kommunale bindinger.

I skal have frihed til at fokusere på den gode undervisning.

Derfor er jeg også glad for, at vi i forligskredsen er blevet enige om rent faktisk at forenkle Fælles Mål og reducere antallet af bindende mål. Det skal ikke være sådan, at lærere, elever og forældre drukner i det store antal af mål.

Fælles Mål skal give mening, og målene skulle så være et brugbart og meningsfuldt værktøj i undervisningen.

Færre bindende mål skal give jer mere frihed. Det gode skoleliv for eleverne skabes først og fremmest af dygtige, professionelle lærere – på den enkelte skole, i hverdagen.
Det vil jeg arbejde for, så længe jeg er undervisningsminister. Ja, så længe jeg er i politik.

Et andet konkret frihedstiltag er en lovændring, der trådte i kraft 1. marts i år. Det går ud på, at skoleledere skal forelægge elevernes skemaer for undervisningen for skolebestyrelsen.

Formålet med det er at styrke forældrenes, elevernes og medarbejdernes lokale medindflydelse på skoledagen. Det er med til at sikre, at skoledagen i videst muligt omfang tilrettelægges efter de lokale ønsker og behov.

Hensigten med de her centrale initiativer er blandt andet at sikre et større professionelt råderum. For det kan være med til at udbygge respekten for og tilliden til folkeskolen og til jer lærere. 
I sidste ende giver det jer bedre muligheder for at give undervisning af høj kvalitet og bedre rammer for et godt arbejdsliv.

Og nu vi er ved den gode undervisning – så er det jo også meget centralt at diskutere, HVAD den gode undervisning består af.

I har fremstillet mig som frihedsgudinden – med briller

Andre har sammenlignet mig med Lektor Blomme og udråbt mig til bannerfører for at ville genindføre den sorte skole!

Men lige præcis de elementer, som Lektor Blomme står for: Ydmygelse, pisk med spanskrøret og mangel på pædagogisk indsigt – dem vil jeg da for guds skyld ikke tilbage til.

Nej, det jeg mener, er, at vi skal have mere af kundskabernes skole. Og hvilken farve har den?

Sort?

Blå?

Rød?

Uanset farve, har den fokus på viden og indsigt. Og knap så meget på metode.

Op gennem 70’erne vandt det tværfaglige og problemorienterede projektarbejde indpas i skolen. Det havde gode ting i sig. Det bragte en legende og eksperimenterende tilgang ind i klassen. Men det skete desværre på bekostning af de enkeltfaglige kundskaber.

I dag skal eleverne være innovative. De skal kunne diskutere, arbejde projektorienteret og tværfagligt. Og de skal være omstillingsparate, fleksible og kritiske.

Men i iveren efter at skabe innovative og projektarbejdende individer, glemmer mange, at for at blive innovativ, så skal man altså have sit fundament af viden i orden. Man skal vide. Man skal forstå. Man skal have tid og rum til at tænke sig om. Tage livtag med stoffet. Lytte til lærerens fortælling. Stille spørgsmål.

I skriver det jo selv i jeres skriftlige beretning. Jeg citerer:

”Pædagogiske floskler og modeord som ’læring’ er igen ved at blive erstattet med ’undervisning’, som beskrivelse af det, der foregår mellem lærer og elev i klasselokalet. Det kan vi kun være tilfredse med.”

Citat slut.

Og jeg kan sige, at jeg er enig – og mindst lige så tilfreds med, at det skib – eller supertanker – så småt er ved at vende.

Jeg må her indskyde, at jeg ikke har det fjerneste imod, at elever lærer noget. Men læringsbegrebet er for snævert. Der er ikke plads til alt det, der faktisk finder sted, når børn lærer. Når undervisning finder sted.

Børn går i skole for at tilegne sig viden, få kundskaber og dannelse og derved få de bedste forudsætninger for at blive myndige og frie borgere med magt over deres eget liv.

Men det er også meget vigtigt for mig at sige, at nok skal skolen være en skole for livet. Men skolen ER ikke livet.

Derfor er det vigtigt, at vi også husker på det gode børneliv, og at børnelivet også er andet og mere end skolen.

I frikvartererne, hvor legen og fantasien får frit spil.

I fritiden, hvor glæden skal blomstre, og hvor man er sammen med sin familie og sine venner, eller hvor man går i klub, til fodbold eller spejder.

Den vekselvirkning er vigtig.

Et godt og trygt børneliv giver børn, der er parate til at modtage undervisning i skolen.

Her spiller forældrene en central rolle. Forældre til skolebørn har et kæmpe ansvar.

Den gode undervisning er afhængig af trygge elever, som hjemmefra har lært, at skolen er en gave, som man skal modtage med respekt og nysgerrighed.

Forældre skal forpligte sig til at støtte deres barn, engagere sig, følge med, stille krav – og tro på både barnet og på lærernes faglighed.

Jeg vil bede jer invitere forældrene indenfor, og I må gerne kræve noget af dem.

Forældrene skal kunne forvente en skole af høj faglig kvalitet, og skolen skal kunne forvente, at forældrene bakker op om deres børns skolegang og engagerer sig i skolen.

Tilbage i august på første skoledag besøgte jeg blandt andet Vissenbjerg Skole i Assens kommune. Og det var meget inspirerende. For på Vissenbjerg Skole arbejder de målrettet og uden omsvøb med forældresamarbejdet.

Samarbejdet med forældrene er lagt i faste rammer, så alle parter ved, hvem der gør hvad. Foruden at det er forældrenes ansvar at sørge for, at eleverne møder i skole med morgenmad i maven og madpakke i tasken, forventes forældrene at bakke op om skolen derhjemme og forberede eleverne til at kunne deltage i undervisningen.

De forskellige aktører omkring skolen har formuleret en række forventninger til hinanden. Både til forældre, til ansatte og til skolens elever. Disse forventninger ligger på skolens hjemmeside.

Én af de nedskrevne forventninger er, at ’hjemmet skal udvise tiltro til skolen og dens ansatte.’

Og så er jeg tilbage ved det gode lærerarbejdsliv. For det her med at vise tiltro til – eller respekt for lærerne – det er meget centralt.

Det gode lærerarbejdsliv er noget, jeg er dybt optaget af.

Overenskomstforhandlingerne i 2018 nærmer sig, og jeg ved, at I er optagede af at diskutere jeres arbejds- og forberedelsestid.

Men overenskomstspørgsmål er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter – i dette tilfælde mellem jer og KL. Derfor kommer jeg ikke til at tale om det, selvom jeg ved, at det fylder hos jer.
Et godt arbejdsliv handler også om andre ting end arbejdstid. Det handler om frihed til at løse kerneopgaven, og at lærerne får de rette kundskaber og redskaber til at løse opgaverne. Ikke mindst handler det om respekt for lærergerningen og folkeskolen.

God undervisning forudsætter, at skolens voksne er motiverede og fagligt engagerede. Det kræver, at lærere har plads til at være professionelle.

Det fordrer frihed, som jeg har været inde på.

Men det kræver også, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde. Det gælder jo sådan set for alle faggrupper, for alle, der går på arbejde i Danmark.

Over sommeren var der flere historier i medierne om, at lærere blev udsat for vold i skolen.

Og senest for et par uger siden kunne en skole i Haderslev berette om en episode, hvor flere lærere blev slået og truet af en gruppe unge. De unge gik ikke på skolen, men det ændrer jo ikke på, at lærerne blev udsat for vold, mens de var på arbejde.

Og lærerne fra Haderslev er desværre ikke alene.

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at næsten hver femte lærer i 2016 har oplevet at være udsat for vold på deres arbejdsplads inden for det seneste år.

HVER FEMTE!!

Det er alarmerende tal – og det kræver handling.

Disse situationer er helt uacceptable og skal håndteres.

En lærer er en myndighedsperson og skal både behandles og støttes som sådan.

Det skal ikke være uklart, hvem der gør hvad – og hvem der har ansvaret for hvad – i de ulykkelige situationer.

Heller ikke i forhold til barnet eller den unge, som der naturligvis også skal følges op på.

Som I måske har læst i Berlingske i dag, så nedsætter jeg en arbejdsgruppe, der skal bidrage til at sætte ind over for problemet.

Arbejdsgruppen skal blandt andet udvikle handleplaner, der skal hjælpe skolerne med at håndtere konflikter i relation til vold. Og de skal være med til at understøtte, at skolerne forholder sig aktivt til problemstillingen.

Og så skal vi til bunds i problemet og omfanget af det. Derfor sætter jeg gang i en dybdegående undersøgelse, der skal bidrage til at klarlægge problemstillingen om vold og trusler om vold nærmere.

Tak, fordi I lyttede. Og tak for jeres enorme arbejde rundt om på alle de danske folkeskoler.

Rigtig god kongres.