Øvrige

Spørgsmål/svar om datasikkerhed

Skal FGU-institutionerne følge regler om databeskyttelse?

FGU institutionerne omfattet af databeskyttelseslovgivningen (GDPR og den danske databeskyttelseslov) og skal derfor følge de fastsatte regler om datahåndtering. Læs mere om databeskyttelsesloven og GDPR på Datatilsynets side om databeskyttelse.

Ifølge databeskyttelseslovgivningen skal en FGU-institution have en databeskyttelsesrådgiver. Kan flere institutioner dele en rådgiver?

FGU-institutioner skal som selvejende institutioner, der er oprettet ved lov udpege en Databeskyttelsesrådgiver – ofte omtalt som DPO.

Når den dataansvarlige eller databehandleren er en offentlig myndighed eller et offentligt organ, kan en fælles databeskyttelsesrådgiver udpeges for flere af sådanne myndigheder eller organer i overensstemmelse med deres organisatoriske struktur og størrelse. Det vil sige, at flere FGU-institutioner godt kan dele en DPO.

Læs mere om dataansvarlige og databehandlere i Datatilsynets vejledning og i Databeskyttelsesloven.

Spørgsmål/svar om den kommunale ungeindsats

Hvordan skal den kommunale ungeindsats organiseres – skal der være en ungeforvaltning i alle landets kommuner?

Det skal være op til kommunerne selv at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet er et samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunalt forankret indsats. Det kommunale ansvar for målgruppen betyder, at kommunerne får ansvaret for at koordinere den samlede kommunale ungeindsats.

Hvad kommer der til at ske med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)?

Der vil ikke længere blive stillet krav om, at ”institutionen” UU skal løse specifikke opgaver - det vil være ”Den kommunale ungeindsats”, der løser opgaverne. Det vil være den enkelte kommune, der afgør, hvordan den mest hensigtsmæssig organiserer sig, så det er arbejdet med den unge og den unges uddannelsesplan, som kommer i centrum for opgaveløsningen. Der vil være krav om at kommunerne skal opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Hvad sker der med UU’s opgaver i forhold til grundskolen?

Vejledningsopgaverne ændres ikke. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder med uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9.og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Opgaverne hermed overgår til den kommunale ungeindsats.

Skal alle unge have en kontaktperson?

Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er flere steder organiseret i et tværkommunalt samarbejde. Vil Den Kommunale Ungeindsats også kunne organiseres som tværkommunalt samarbejde?

Den gældende adgang til at organisere Ungdommens Uddannelsesvejledning ligger i Vejledningslovens § 9, stk. 2,: ”(k)ommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning”.

Denne paragraf er ophævet med vedtagelse af  Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som træder i kraft den 1. august 2019, hvilket betyder, at det nuværende lovgrundlag for fælleskommunal organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke kan videreføres til oprettelse af Kommunal ungeindsats.

Der vil dog stadig være mulighed for at etablere kommunale samarbejder efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse, § 60, stk. 1: ”Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen…..”.

Spørgsmål/svar om implementering af reformen

Hvordan sikres det, at underviserne har de rette kompetencer?

Underviserne på de forberedende tilbud er kendt for at have stærke faglige kompetencer. Men med aftalen skal de virke inden for en ny ramme, der stiller store krav til tværfagligt samarbejde mellem værksteder, almen undervisning samt specialressourcer.

Underviserne tilbydes derfor et kompetenceløft, der samlet set skal bidrage til udvikling af samarbejde og en fælles kultur, et inkluderende læringsmiljø og en mere praksisnær undervisning.

Undervisningsministeriet udbyder kompetenceudviklingsopgaverne for relevante parter fx professionshøjskolerne for derigennem at sikre et ensartet tilbud over hele landet.

Hvordan støttes lederne i at løfte implementeringsopgaven?

Lederne står over for en stor og vigtig ledelsesopgave i forhold til at sikre faglige udvikling og gode institutionelle strukturer.

Lederne tilbydes derfor et kompetenceløft inden for pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse, der skal klæde dem på til at løfte opgaven.

Hvordan understøttes den lokale implementering?

Den kommende implementeringsproces vil stille store krav til medarbejderne og ledelsen på de nye skoler. Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde en samlet plan for implementeringsunderstøttende initiativer der skal sikre, at skolerne har den nødvendige viden og kapacitet til at løfte opgaven.

De implementeringsunderstøttende initiativer falder inden for tre hovedområder:

  1. Kapacitetsopbygning: Kompetenceløft, opstartsstøtte til skoleledere og formidling af viden, inspirationsmateriale og gode eksempler.
  2. Implementeringsinfrastruktur: Organisering af lokale implementeringsteams, tværgående implementeringsnetværk og læringskonsulenter.
  3. Systematisk opfølgning: Opfølgning på den lokale implementering og indsatsernes effekt.

Undervisningsministeriet inviterer i efteråret 2018 de centrale interessenter til dialog om hvordan implementeringsarbejdet bedst kan tilrettelægges.

Spørgsmål/svar om uddannelsespolitisk målsætning

Hvorfor er ekspertgruppens anbefaling om en 100-procent-målsætning ikke fulgt?

Anbefalingen er fulgt med en målsætning, der rummer alle unge.

Målsætningen er formuleret anderledes, fordi det teknisk ikke er muligt at følge ekspertgruppens forslag. En ny registrering af erhvervskompetence opnået udenfor det ordinære uddannelsessystem vil kræve et stort bureaukratisk arbejde og det vil tage mange år før det vil kunne give udslag i profilmodellen, således at man kan sige noget om den andel af de unge, der forventes at opnå erhvervskompetence.

Hvorfor kan man ikke bare fortsætte med 95-procent-målsætningen?

Den tidligere 95-procent-målsætning skulle indfries i 2015. Målsætningen er således udløbet og blev med 92 procent næsten opfyldt. Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse anbefaler, at der bliver formuleret en ny uddannelsespolitisk målsætning. I overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling er der formuleret en ny målsætning, som rummer alle unge og som har et fokus på, at de skal opnå uddannelse mens de er unge.

Hvordan vælger man, hvilket af de tre uddannelsesspor den unge skal følge?

Hvis den unge er helt uafklaret, kan vedkommende tilbydes op til to ugers afsøgningsforløb. Her får den unge først og fremmest mulighed for at finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud, men også hvilken hovedretning, den unge skal følge. Her er der også mulighed for at foretage en realkompetencevurdering. 

Hvis målet er at fortsætte i erhvervsuddannelse eller hf, eller eleven mangler alene at opfylde de formelle adgangskrav til eud, vil basisforløbet i agu-sporet være første niveau efter start på FGU. Hvis den unge derimod er uafklaret i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og ikke kan forestille sig at sidde på skolebænken igen, vil det fælles basisforløb til pgu og egu være relevant. 

Hvis den unge er afklaret og allerede har forudsætninger i forhold til sit uddannelses- eller beskæftigelsesvalg, starter den unge på det relevante niveau og afslutter tilsvarende, når det relevante niveau er nået. Der er derfor ikke tale om, at eleven nødvendigvis skal gennemføre alle niveauer.

Kan man gå på FGU, hvis man er fyldt 25 år?

Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte indtil, man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år.

Den kommunale ungeindsats har dog mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed. 

Spørgsmål/svar om institutionsoprettelse, sammenlægningsplaner, spaltningsplaner og fusionsplaner

Vil VUC kunne opretholde sin uddannelsesdækning?

VUC vil miste en del af sin aktivitet, og nogle af afdelingerne kan blive påvirket af oprettelsen af den nye Forberedende Grunduddannelse. Den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan derfor blive svækket som følge af reformen. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. (2017-niveau) i perioden 2019-2021 til kapacitetstilpasning, som institutionerne vil kunne ansøge om del i efter nogle objektive kriterier.

Skal der være underskrifter fra hele institutionens bestyrelse på de spaltnings-, fusions- og sammenlægningsplaner, der skal indsendes den 1. april?

Alle de planer, der indsendes, skal have underskrifter fra hele bestyrelsen, da bestyrelsen står inde for, at oplysningerne er korrekt og dækkende. Hvis det ikke er muligt at skaffe alle underskrifter til mandag den 1. april, kan institutionen vælge at indsende en plan kun med underskrift fra bestyrelsesformand og institutionsleder. I så fald skal en plan med underskrifter fra alle bestyrelsesmedlemmer indsendes senest onsdag den 10. april.

Skal beløb vedr. tilgodehavende statstilskud, debitorer, andre tilgodehavende samt forudbetalte omkostninger medregnes under hhv. aktiver og passiver, selv om fx forskud statstilskud bliver et andet tal pr. 31. juli?

Alle aktiver og passiver skal medtages - ellers går debet og kredit ikke op. STUK er klar over, at de endelige beløb pr. 1. august 2019 ændrer sig i forhold til de forventede beløb i fusionsplanen- og redegørelsen.

Hvad skal vi som FGU-institution være særligt opmærksomme på, når vi modtager bygninger fra produktionsskoler og VUC’er?

FGU bør undersøge:
Hvilken type lokalplan er gældende for ejendommen? – indskrænker lokalplanen mulighederne for tilbygninger/videresalg e.l.? – er der bestemmelser om, at der fx ikke må forekomme produktion på ejendommen?
Er der klausuler knyttet til ejendommen? Dette kan undersøges i den digitale tingbog. Klausuler kan være en tilbagekøbsret eller ligefrem tilbagefald uden betaling til oprindelig ejer (ses fx ofte ved ejendomme, hvor arealet oprindelig har tilhørt en kommune). Vær også opmærksom på, at det kan være en sikkerhed at se skødet på ejendommen, da denne type bestemmelse nogen gange kun står i skødet og ikke er kommet med over i den elektroniske tingbog.
Et spørgsmål gælder specielt, når en bygning overdrages fra VUC: Stiller VUC krav til FGU om, at VUC beholder visse rettigheder over ejendommen, hvis FGU videresælger ejendommen. Fx at VUC ønsker at modtage 50 % af en eventuel fortjeneste ved videresalg inden for en periode på 10 år. Og stiller VUC ved overdragelse af dele af en bygning krav til, hvilken type aktivitet der må foregå på ejendommen?

 

Hvordan indmelder man sammenlægningsredegørelsen, hvis der ikke kan opnås enighed om bygningsoverdragelsen?

Det er forudsætningen, at parterne fortsætter drøftelserne, til der er nået en aftale, der er rimelig for begge parter. 

Hvad skal der ske med feriepengeforpligtelser for medarbejdere, der overføres fra VUC'ernes driftoverenskomstparter, fra udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse eller fra kommunernes egu-vejledere?

Fra kommuner, driftoverenskomstparter og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse på fx erhvervsskoler overføres der ikke aktiver og passiver men alene medarbejdere efter Virksomhedsoverdragelsesloven. Her fremgår, at ved virksomhedsoverdragelse indtræder modtageren i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet. Det vil sige, at afsatte beløb til feriepengeforpligtelser og andre medarbejderforpligtelser skal følge medarbejderen over i den modtagende institution

Kan en FGU-institution indgå i et administrativt fællesskab, hvor det er en erhvervsskole eller et VUC, der er værtsinstitution?

Ja, der er parallelle regler i institutionslovene for hhv. FGU-institutioner (§ 3), IEU-institutioner (§ 33a) og AGV-institutioner (§ 2, efter tilføjelser som følge af § 12 i følgelovforslaget til FGU-loven), der sikrer, at alle tre typer af institutioner kan være værtsinstitution for et administrativt fællesskab med deltagelse af alle tre typer af institutioner. De anførte §’er, giver institutionerne lov til at være værtsinstitution for et sådant fællesskab. Der kræves ikke særskilt hjemmel i lovene til at deltage i et fællesskab; den hjemmel, der er nødvendig, er, at værtsinstitutionen har lov til at lade en institutionstype indgå i det administrative fællesskab.

Kan FGU købe inventar og maskiner, fx en traktor, eller igangsætte til- og ombygninger?

Der skal søges investeringsramme til alle investeringer, der er over statens grænser for straksafskrivninger. Det gælder både for køb af inventar, maskiner og andet udstyr og bygningsudgifter, der skal aktiveres på balancen og afskrives over driften. Dog skal der IKKE søges investeringsramme, hvis der er tale om brugt inventar eller brugte maskiner og andet udstyr. Investeringsrammer søges i ØAC i STUK.

OBU-taxameteret er væsentligt højere end FGU-enhedstaxameteret – er der så plads til OBU for FGU-eleverne?

Der er netop tale om et enhedstaxameter, hvorfor nogle undervisningselementer vil være billigere at gennemføre, mens andre vil være dyrere. Der er tale om et sammenvejet enhedstaxameter, hvorfor der skulle være plads til at gennemføre OBU i det omfang, som eleverne har brug for.

Hvordan beregnes nettoformuen til udspaltning m.v.?

I Vejledning om beregning af nettoformue til udspaltning gennemgås, hvordan nettoformuen beregnes. Vejledningen findes her.

Spørgsmål/svar om økonomi

Hvornår forventes tilskudsbekendtgørelsen til FGU at være udarbejdet?

Bekendtgørelsesarbejdet, herunder vedr. tilskud, påbegyndes efter lovens forventede vedtagelse og forventes afsluttet senest i foråret 2019.

Hvem betaler tilskud til institutionerne?

Det er staten, der udbetaler alle tilskud til de kommende institutioner. Kommunerne vil herefter en gang årligt blive opkrævet 65 pct. af udgiften pr. elev. Hvis kommune x og kommune y hver sender en elev på den samme FGU-institution, vil kommune x og kommune y blive opkrævet samme beløb.

Sidst opdateret: 28. februar 2019