Start fra bunden
Skrevet af Nicki Ottevig
Man skal ikke kun begynde at reformere skolerne eller uddannelse til lærerne. Vi bliver også nødt til at tænke på flere pædagoger ind i vuggestuer og børnehaver.
Hjernemæssigt sker den største læring fra 0-3 år, det er ikke i skolen, som nogle tror. Hjernen har en enorm læringsevne – særligt i de tidlige år.
Vi lærer ikke mest i skolen eller på universitetet, vi lærer allermest i den helt tidlige barndom.
Det skyldes, at vi er født med en hjerne som tager sig af vores instinkter og drift, og for at udvikle vores viden højere er vi afhængige af andre mennesker og af at indgå i meningsfulde relationer med dem.
De første bånd, sker i den helt tidlige relation mellem forældre og barn, og der er klare mønstre knyttet til de socioøkonomiske forhold, som for eksempel forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og sociale forhold. Den negative sociale arv skal brydes i vuggestuen og børnehaven. Det skal være læringsrum for hjerner i udvikling.
Pædagogerne spiller en enormt vigtig rolle i forhold til at bremse den uhensigtsmæssige udvikling i de udsatte børns hjerner. Børnene overfører ofte den relation, de har med deres forældre til pædagogerne i institutionen.
Hvis pædagogerne grundet manglende hænder og overskud, bare lader disse børn gå passive rundt for sig selv frem for at kontakte dem, eller hvis de i en travl hverdag ikke lige orker det opfarende barn, der endnu en gang spolerer legen, så bidrager de faktisk indirekte til den uhensigtsmæssige udvikling i børnenes hjerner.
Derfor er mit konservative råd, start fra bunden.
Nicki Ottevig
Rugvænget 10
4200 Slagelse
Tlf: 42 75 66 22
Byrådskandidat 2013
Konservative slagelse
Tilbage til listen